World of disney (tv) og Orlando Premium Outlets (th)

Shopping

Hvis golf er den største sport i Florida, kommer shopping ind på en god andenplads! Stedet myldrer af shopping malls, som alle bugner af gode tilbud og godt udvalg.

I USA har alle større byer mindst et shoppingcenter med såkaldt ”Factory outlets” (fabriksudsalg på dansk), og Orlando er ikke noget undtag, med hele 4!. Her findes alle de største og mest kendte mærkevarebutikker, men med de fleste af varene til nedsat ”fabriks” pris. Her kan der gøres gode kup hvis man leder lidt, specielt når det gælder tøj og sko!

Normale (om end større end de fleste i Danmark, og alle med gratis og garanteret bedre parkerings-muligheder) shopping-centre er der sjældent langt til, uanset hvor man bor i området. Og med lav dollarkurs og stort udvalg, kan de fleste bank- og kreditkort hurtigt gå sig varme her. Ikke få tilrejsende har i tidens løb købt sig en ny og større koffert på et shoppingcenter i Orlando før hjemrejsen!

Altid gode parkeringsmuligheder

Souvenirbutikker findes overalt, ikke kun i forlystelsesparkerne. For eksempel findes der i området to Disney-butikker, hvor varer fra tøj- og souvenirbutikkerne i Walt Disney World bliver solgt billig (tit til halv pris!), når de ikke længre er sidste nyt. Nyttig for en familie med to-tre børn som alle vil have en t-shirt med billede af Mickey eller Anders And på.

Animal Kingdom shop

I selve forlystelsesparkerne findes der oceaner af tøj- og souvenirbutikker, og selv om det måske ikke er billig, er det aller meste af høj kvalitet. Og der er altid lagt et stort arbejde i interiøret (tjek f.eks. butikken over fra Disney's Animal Kingdom)


Dreamweaver templates by JustDreamweaver.com