Indgang til Gatorland

Gatorland

Gatorland åbnede i 1949 og er med dette Floridas ældste temapark. Parken havde altså allerede eksisteret i 14 år, da Walt Disney i 1963 fløj over området lidt længre nord, hvor fremtidige Walt Disney World skulle ligge.

Gatorland blev åbnet af en herre ved navn Owen Godwin, og det er hans efterkommere som stadig holder parken i gang.

Parkens vartegn, den berømte indgang lavet som en åben alligatormund, blev ødelagt i forbindelse med en mindre brand i hovedbygningen i november 2006. Den blev genopbygget, og stod igen klar for å modtage gæsterne maj 2008.

Frokosten er serveret!

I dag er Gatorland en stor zoo med eksotiske fugle, alligatorer, krokodiller, slanger og andet kryp. Her er forskellige shows, ”Gator Wrestlin” (dyrepasser ’bryder’ med alligator), ”Gator Jumparoo” (alligatorer hopper højt ud af vandet for at få fat i frokosten) og ”Up Close Encounters” (nærkontakt med fugle, slanger og andre krypdyr).

Gatorland har et lille vand-legeland, hvor ungerne kan køle sig ned i Florida-varmen, en gammel jernbane rundt en del af parken, og mulighed for de aller modigste til at få taget billede sammen nogle af krypene.

Slappe lidt i skyggen!

Gatorland er et lærerigt og interessant sted, fra en tid før al fornøjelse bestod af rutsjebaner og karuseller. Selv uden al den moderne forlystelsesparks tekniske vidundere, er der nok ’naturlige’ gys for hele familien i denne park.

Nærkontakt af en ubehagelig grad!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gatorland's officielle hjemmeside

 


Dreamweaver templates by JustDreamweaver.com